Kurser på land

AOF-kursus i Silkeborg – Mindfulness og nærvær

Har du problemer med stress, depression, angst eller med at sove kan mindfulness være løsningen. Ved hjælp af guidede mindfulness meditationer med opmærksomhed på dit åndedræt, kan du lære at få mere ro i dit sind. Du kan lære at skrue ned for kritiske tanker og derved blive mere nærværende. Og i al sin enkelhed er nærvær og det at være tilstede i nuet frem for i en fortid eller en fremtid afgørende for hvordan du har det psykisk. Det viser en lang række både udenlandske og danske forskningsresultater.

På kurset vil du opleve både guidede meditationer og blide kropsøvelser. Øvelser der lærer dig at acceptere dig selv og livet som det er. Det giver mulighed for en hverdag med mindre tankemylder samt mere ro og nærvær. Når vejret er med os, vil vi også lave øvelser udendørs i skoven ved siden af.
Kurset er både for dig der kender lidt til mindfulness, og til dig som er helt nybegynder.
Kurset er både for dig som føler du har det psykisk svært, og for dig der bare har mindre udfordringer, men ønsker at få det endnu bedre med dig selv og dine omgivelser.

Det sker 8 mandage med start den 28.01.19 og hver gang er fra kl. 18.00 – 20.30.

Det foregår på ØrnsøCenteret i Silkeborg.

Det koster 1130 kr. at deltage og du tilmelder dig hos AOF.