Er du udfordret af søvn, stress eller humør?
Så er du velkommen til et mindfulness kursus over 7 gange, hvor der også indgår lidt vandring i naturen, når vejret er godt.
Du er velkommen, uanset om du oplever små udfordringer, eller du er sygemeldt pga. stress, depression eller andre ubalancer. Vejen hjem til mere ro, nærvær og balance er nemlig i høj grad den samme.
Med meditation kan du træne i at styre dine tanker, så du giver slip på de tanker der stresser dig. Det er ikke et kvik fix, men med tålmodighed, engagement og tillid til dig selv og processen, kan du langsomt ændre dit fokus mod mere indre ro.
På dette kursus vil du lære nysgerrigt at undersøge dine livsmønstre og se bag ved dine tanker og handlinger. På den måde kan du blive mere klar over dine mønstre – og måske ændre dem lidt.
Kurset står på et solidt fundament af mindfulness, naturterapi og erfaring.
Fortid, fremtid og nuet
Kurset handler ikke om at sidde og rippe op i din fortid. Tværtimod handler det mere om at give slip på svære oplevelser fra fortiden og på den måde lægge dem bag dig. For hver gang du genfortæller en svær oplevelse, tilfører du den også ny energi.
På samme måde kan du også undgå at overtænke og bekymre dig unødigt meget om fremtiden. Fremtiden er alligevel en tid, som du kun i begrænset omfang kan forudse og planlægge.
Kurset er derfor en træning i at lade fortid og fremtid ligge og i stedet være nærværende til stede i nuet. Og at være til stede i nuet er rigtig godt til at slippe ud af tankemylder og få det bedre med dig selv på en lang række områder.
Søvnbesvær, stress og dårligt humør
Vi vil bruge teknikker og meditationer fra mindfulness som er en sikker og velafprøvet metode til at vende hjem til nuet. Det kan opleves meget forskelligt om du er udfordret i forhold til søvn, stress eller humør, men vejen hjem til nuet er den samme.
Naturen skaber ro
På samme måde som mindfulness skaber ro og nærvær gør naturen det også. Derfor vil vi de gange hvor vejret er godt også flytte undervisningen ud i naturen. Øvelserne i naturen vil være i langsom gang og kun ca. 2-3 km. pr gang.
Fortrolighed og frivillighed
Kurset bygger på venlighed, respekt og frivillighed, og du behøver aldrig fortælle mere end du har lyst til. Hvad du hører og oplever på kurset er naturligvis også fortroligt. Max 7 deltagere.
Indhold på de 7 gange
- Styrken i nuet. Træning i at slippe svære tanker fra fortiden og bekymrende tanker om fremtiden for på denne måde at flytte opmærksomheden til nuet. En effektiv måde til mindre tankemylder og mere ro og velvære.
- Sov bedre. Søvn er en indikator på hvordan vi har det. Vi vil derfor undersøge søvnmønstre ud fra hvad vi ved der virker.
- Skab mere ro og mindre stress. Træn tålmodighed i hvert et øjeblik samt gennem meditation.
- Bedre humør. Lær hvordan du kan skabe bedre humør med natur, intention og meditation.
- Mindfulness og spisning. Lær hvordan du kan træne tålmodighed, og hvordan du ad den vej kan ændre uhensigtsmæssige vaner, som f.eks. at spise for hurtigt og mere end du ønsker.
- Compassion. Skab bedre relationer til mennesker omkring dig og til dig selv. Bliv din egen bedste ven.
- Find dit ståsted og retning.
Hjemmeopgaver
Du vil få mere ud af kurset, hvis du i den periode kurset varer, har mulighed for at bruge 20 minutter dagligt på at meditere og læse lidt tekster.
Jeg har skrevet en bog som hedder “Mindfulness i naturen” og som danner det teoretiske grundlag for kurset. Vil du have et eksemplar af bogen, inden du evt. tilmelder dig, skal du bare sende en mail til mig frank@bornakke.dk og skrive et du gerne vil have bogen, så sender jeg den straks til dig som en pdf-fil.
Mødested
Vi mødes i Silkeborgs Lysterapis lokale på Nygade 6 i Silkeborg. Derfra kan vi hurtigt gå ud i skoven.
Gratis prøvegang
Du kan komme med på en gratis og uforpligtende prøvegang den 21.10 kl. 10.00-12.30 eller den 15.10 kl. 18.00-20.30.
Spørgsmål
Tøv ikke med at kontakte mig hvis du har spørgsmål. Kontakt mig på 61695198 eller frank@bornakke.dk